© 2018 "Den Gravide Jordemoder" Proudly created with Wix.com

  • Moder Jord
Søg
  • Den Gravide Jordemoder

Scanninger!

Skal man? Skal man ikke? Og hvorfor?

Når man nu kalder sig "Naturlogisk jordemoder", går man så ind for scanninger? Skal det så ikke være så BACK-TO-BASIC som overhovedet muligt? Tjo... til en vis grad.


Kysser min mor ❤

Da jeg var til min første svangreundersøgelse for nu snart 3 mdr siden, vidste jeg godt at jeg ville blive lidt besværlig for den søde sygeplejerske og deres elektroniske journalsystemer. Jeg ville gerne vælge begge scanninger fra på hospitalet, men det er faktisk ikke særlig nemt at vælge tilbud FRA i det offentlige. Systemet er bygget op efter en forventning om at alle selvfølgelig vil scannes og uden videre tanke på, hvorfor de egentlig bliver tilbudt scanning. Jeg hører også de fleste sige "Vi skal til scanning den og den dato.." istedet for "Hospitalet har tilbudt os scanning den og den dato..."


For mig som jordemoder siger det noget om at tilbudet om scanning formidles forkert. For det får ikke folk til at skabe en mening om det er noget for dem. Om det er noget de ønsker og hvilke valg de egentlig bør træffe i forbindelse med scanningerne.


Jeg synes det er værd stadig at overveje hvor meget vi scanner vores børn og også hvor meget vi lytter til dem med doptoner. For et par år siden var der megen tumult på diverse facebooksider for jordemødre da produktet Angelsound blev lanceret. En doptone der blev solgt til den gravide selv, så hun kunne lytte til barnet, så ofte hun havde lyst. Jeg var ligeså forarget som mine kollegaer, for det kræver øvelse at bruge sådan et apparat. Hvad hvis hun ikke kan finde hjertelyden? Hvilke bekymringer kan det ikke medføre? Og hvad med barnet? Kan det tåle hele tiden at blive udsat for disse ultralydsbølger?


Vi ved ikke meget om de lydbølger baby bliver udsat for under undersøgelse med doptone eller scanningsapparater, men noget tyder på at lydbølgerne fra doptonerne er meget kraftigere end ved scanningsapparatet. Personligt kan jeg også tydeligt mærke det i livmoderen når der lyttes med en doptone. Hele livmoderen strammer sådan underligt op?!? Og ikke på en rar måde! Hvis ikke det er rart for mig så tænker jeg heller ikke det er rart for baby. Og det er jo lydbølger der "rejser" igennem fostervandet. Hvad ved vi egentlig om hvordan det er for sådan et lille væsen at ligge derinde i sin trygge hule omgivet af sit lune vand og pludselig kommer noget buldrende gennem vandet? Et eller andet sker der! Min jordemodererfaring fortæller mig om utallige kvinder der er mødt op på hospitalet med en bekymring om mindre liv fra baby og så snart man sætter en doptone på maven så spjætter baby! Eller når vi sætter en CTG på maven! Hvilken jordemoder har ikke oplevet en baby forsøge at "stikke af" fra CTG-måleren? Alt fortæller mig at de må blive generet af de bølger på den ene eller anden måde.


Så jo! For mig har det naturligvis betydet så lidt undersøgelse med doptone og scanner som muligt! Min jordemoder er heldigvis med på, at herfra er det den gammeldags metode med trærør med mindre det er fuldkommen umuligt.


Det bringer mig tilbage til den komiske konsultation for 3 mdr siden... Mere frustrereret, men dog stædig sygeplejerske skal man lede længe efter tror jeg! Hun VILLE ikke give op! Hun ville finde ud af hvordan man kunne slå automatisk indkaldelse til scanninger på hospitalet fra. Det tog lang tid! Og jeg sad og smågrinede lidt i stolen ved siden af og tænkte tilbage på tiden for 6 år siden da jeg var gravid med Vitus. Da kunne de heller ikke finde ud af det. Der måtte sygeplejersken opgive. Det var simpelthen ikke muligt at vælge "tilbuddet" fra! Og så er det svært at opfatte det som et tilbud og ikke noget man SKAL!

Men pludselig sprang hun op af stolen "Juhuu!" skreg hun! "Jeg tror det lykkes!!" Åh hendes lykke var nu lidt hyggelig. Det skulle senere vise sig at det faktisk IKKE var lykkedes. Begge indkaldelser kom i e-boksen kort tid efter. Jeg ringede straks til hospitalet og spurgte om de ikke havde travlt og om de kunne bruge et par tider ekstra?? "JO!! Ej det vil vi rigtig gerne.. skal du aflyse dine?" sagde jordemoderen i den anden ende. Hun lød helt lettet over et par huller i kalenderen. Stakkels hende..


Ved min første svangreundersøgelse kom jeg efter missæren hos sygeplejersken ind til min søde mandlige læge. "Jeg kan se du har valgt scanningerne fra?" Jeg forklarede ham, at jeg ikke ønskede nakkefoldscanningen og gennemscanningen ville jeg få hos en god kollega på en privat scanningsklinik.


Der er nemlig det ved nakkefoldsscanningen, at jeg aldrig ville vælge et barn fra. Og det er jo i virkeligheden alt hvad den scanning går ud på! Den går ikke ud på at sige hej til baby eller tilrette terminen. Det er ikke det den er lavet for.

Faktisk synes jeg både som jordemoder og som gravid at det ville klæde hospitalssystemet, at de sendte noget info med ud i indkaldelsen, når den alligevel lander i e-boksen. Den kunne lyde noget lignende dette:


"Kære gravide! Tillykke med din graviditet. Inden længe har du mulighed for at komme til en nakkefoldsscanning her hos os på hospitalet. Men inden i takker ja eller nej til scanningen, vil vi bede jer gøre nogle overvejelser.

Nakkefoldscanningen går i store træk ud på at beregne risikoen for at jeres barn kunne have en af tre kromosomsygdomme, hvoraf den mest almindelige er Downs syndrom. I har mulighed for at bruge scanningen til at få dette klarlagt. I Danmark har man mulighed for at vælge et barn fra, hvis det viser sig at have disse kromosomsygdomme. Dette kræver dog lidt flere undersøgelser at fastlægge 100%, som I vil få information om, hvis det er relevant for jer.

Men lige nu vil en nakkefoldsscanning betyde, at I som kommende forældre skal gøre op med jer selv, om I vil have en abort, hvis barnet fx. har Downs. Hvis I ved, at I ikke ville få foretaget en abort, så er der ingen grund til nakkefoldsscanningen omkring uge 11-14 og I vil roligt kunne vente med scanning indtil uge 19-20, hvor i tilbydes en gennemscanning af barnet mhp evt misdannelser. Hvis I takker nej til scanningen vil vi meget gerne have i aflyser tiden til første scanning, så vi kan give tiden videre til andre patienter. Mange tak."


Det lyder for nogen måske lidt barskt. Men det er jo reelt det, man skal beslutte med sig selv i forhold til nakkefoldsscanningen. Den beslutning tog vi allerede for 6 år siden med Vitus. Vi ville aldrig kunne vælge et barn fra. Da jeg fortalte det til min læge sagde han "Hvor ER jeg glad for at høre det!" Han var glad for, vi havde taget et valg, sat os ind i hvad det reelt drejede sig om. At vi var bevidste om beslutningen og hvad det ville kunne betyde og ikke mindst, at vi ikke bare scannede fordi det var hyggeligt at kigge ind til baby. For ingen tvivl, det er jo skønt at smugkigge derind. Men der skal være en god grund til det og den er der ikke for os omkring uge 11-14.


Men gennemscanningen (også kaldet misdannelsesscanningen) giver mening for os. Både Kenneth og jeg er ikke interesseret i at føde hjemme med et barn der kunne have en ukendt hjertefejl eller med rygmarvsbrok eller organerne udenpå kroppen (gastroschise/omphalocele) eller andre behandlingskrævende tilstande. Lige dér, vil vi faktisk gerne vide, at vi går ind til hjemmefødslen med fornuften i behold, når nu muligheden er der.


Så igår havde vi tid hos min søde kollega Birgit i Fredericia. Jeg ELSKER Birgit! Hun brænder for det hun laver og kæmper virkelig en kamp for at forbedre svangreomsorgen i Danmark og så tager hun sig tid i scanningen og forklarer hver en detalje.


Kunne vi ikke bare ha´fået den scanning på hospitalet? Og endda GRATIS?? Tjo.. måske. Men I privat regi er der mere tid. Som i virkelig meget tid! Jeg har alligevel både som gravid og som jordemoder set og medvirket ved en del scanninger og jeg må tage hatten af for dygtige og certificerede scanningsjordemødre som Birgit. De gør meget for at sikre at man som forældre forstår, hvad det er man ser efter og hvorfor. Hvad der er normalt og hvad der ikke er. Det er til dato den mest rolige og mest informative scanning, jeg har været med til. Det betaler jeg gerne 1400kr for. Og så har vi mulighed for at have ungerne med.... ❤ Det må man ikke i det offentlige! Ihvertfald ikke her hvor jeg bor... Der er børn under 15 år et forstyrrende element! Ej, det stritter bare på mig, når jeg læser sådan en info på deres hjemmeside. Samtidig mener de, at det ikke er hensigtsmæssigt at have børn med, hvis der er noget galt med baby. For os vil vi hellere have mulighed for at forklare det for børnene sammen med lægen eller jordemoderen og evt. vise det på skærmen, så det bliver så forståeligt som muligt for dem. Mine børn kan godt forstå hvis mor og far pludselig bliver kede af det eller forskrækkede. Vi taler om det. Ergo jeg vil gerne SELV bestemme om det er hensigtsmæssigt for mine børn at være med. Og det kan man hos Birgit ❤

Begge unger havde glædet sig til at se baby. For Vitus på 5,5 år blev det dog hurtigt mere spændende at gribe et par af de mange bamser Birgit har i lokalerne og gå på opdagelse i klinikken istedet. Alva på snart 9 derimod sad klistret til skærmen og fulgte med i alt hvad Birgit fortalte. Hun kunne tydeligt følge med i hvad der var hoved, fod, arme, ribben, næse, øjne osv. Hun sad lige ved siden af mig og holdt mig i hånden hele vejen ❤ På et tidspunkt vinkede den lille til os på skærmen.. sådan RIGTIG vinkede! Det virkede helt bevidst. Birgit fangede det lynhurtigt og genspillede det et par gange. "Nååårhh...❤" sagde Alva med et kærligt smil på læben. Det var SÅ rigtigt at have børnene med.


Baby er sund og rask konstaterede Birgit. Hun fandt ihvertfald intet i vejen for en god hjemmefødsel og det var jo hele formålet med at komme.


Alle der efterfølgende har spurgt ind til scanningen, har selvfølgelig spurgt om vi så fandt ud af hvad det blev? Næ... for vi har ikke været til køns-scanning. Om det bliver en dreng eller en pige er fuldstændig ligegyldigt. Bare barnet er sundt og raskt og der er altså noget smukt i først at vide det, når man selv ser efter ved fødslen. Og faktisk har børnene det på samme måde. Der har selvfølgelig været den der "Jeg ønsker mig en lillebror!" fra Vitus men da jeg spurgte ham hvorfor sagde han "For så er vi flest drenge! Det er sejt!" Hahaha... Men han har nu selv sagt at han er ligeglad. Bare det blev en baby. Det kan vi nu godt garantere, selvom farmand så sent som imorges forsøgte at bilde ungerne ind, at det også godt kunne blive en krokodille der kom ud og bed mor i numsen! Vitus kiggede lige på sin søster som for at se om det nu også kunne passe, da hun tørt udbrød "Far altså!" og så grinte de begge to ❤




Vi glæder os til at møde dig lille skat ❤ I weekenden kommer jordemoder-Maja for første gang og hilser på dig og hygger med mor og far og Vitus. ❤ Endnu en glæde ved privat jordemoder.... et helt døgn med rebozo-læring til far, massage-tricks, gå ture i den vilde natur og dybe snakke om hjemmefødselsdrømme. ❤





535 visninger
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now