Om redebyggeriets forunderlige tanker, første rigtige jordemoder besøg, smukke naturoplevelser og en lærerig mand!
Jeg ville ha' skrevet dette indlæg SIDSTE mandag, men det har simpelthen været for dejlig sommer til at sidde inde og skrive i skyggen. Til gengæld har jeg fortsat forrige uges redebyggeri og har nusset og pusset både inde og ude. ❤
Det er begyndt tidligt denne gang! Redebyggeriet! Måske er det fordi alt i naturen gør det samme - vores høns er blevet skrukke og ruger på livet løs og det samme gør den lille gråspurv i fuglehuset under tagudhænget. Måske er det fordi jeg hver dag flere gange mærker dette forunderlig livlige lille væsen i min mave. ❤ Eller måske er det fordi vi denne gang starter helt fra SKRATCH! 😱 Eller næsten ihvertfald.
Den gamle vugge har vi endnu og et par vikler og lidt af Vitus' babytøj fra str 74!! Men ellers? INTET! Det er egentlig også okay, for det har givet mulighed for at skære alt unødigt fra lige fra begyndelsen. Som førstegangs-mor for snart 9 år siden, faldt jeg ligesom så mange andre i materialistgryden og troede jo inderligt på at vi havde behov for alle de ting!
I Guder hvor kan man da også bare få utrolig meget til spædbørn!! Ammepuder, puslepuder, BLESPAND??! (det er jo bare dovenskab!), foldebadekar og legetøj hertil, den STORE barnevogn så baby kan sove i den indtil 2-3 års alderen, dimseting til barnevognen, voksi-pose (hvad er der nu galt med en dyne?), køreposer, dimseting til aktivitetstæppet, himmel til vuggen (som selvfølgelig er en hængevugge!), tremmeseng og dimseting hertil inkl. sengerand og diverse udvalg af underlige farverige Lamaze-legetøj og og og og..... 😵 PUST UUUUUUD!! Og dette er jo bare et lille udpluk... hvor meget bruger man reelt? Har vi egentlig ikke puder nok? Kan de ikke bruges til amning? Kenneth og jeg er blevet enige om at som udgangspunkt vil vi fx. ikke have en barnevogn.... Baby skal være hos os i vikle eller slynge og skal den sove ude, er trækvognen med et lammeskind ligeså fin at sove i under terrassen, som en barnevogn og så er den forøvrigt ikke særlig høj, så der er ikke fare for at falde ned og slå sig. ❤
Måske satser vi også på ble-fri-baby-projektet eller som det mindste bruger stofbleer til baby en gang imellem. Både for miljøet og for babys skyld. Og alle de der dimseting?? Om det hedder Lamaze og er multifarvet eller om det er en lille klokke på en silkesnor... Baby er ligeglad. Eller måske er den fine lille lyd fra klokken egentlig mere beroligende end den knitrende plastiklyd i det konventionelle stof-babylegetøj. Denne gang har vi valgt at sige nej tak... ro på... 🙏 Når baby er helt ny (og i lang tid derefter) er et blik, et smil, en hånd, en blid stemme, meget mere interessant og godt end legetøj. Og hvilken frihed det giver. Som det eneste ønsker vi os lidt tøj MINDRE end str 74, til når vi engang imellem må ud af barselshulen og det pinedød er nødvendigt at have tøj på! 😜
I mit redebyggeri, som mest foregår indeni mig, er der en sær ro der fortæller mig, at vi ikke mangler noget som helst til baby... mor og far er jo lige her! Hvad mere skal vi bruge?❤
Alt dette giver enormt meget luft til at fokusere på fødslen og alt op til fødslen. Jeg har mange drømme om, hvordan jeg ønsker at lade denne sidste baby blive modtaget så kærligt og blidt som muligt i denne verden.
Lige nu er vi "kun" i uge 20+6. Men det var for den tredjegangsfødende jordemoder ved at være tid til et par andre jordemoderhænder på maven end mine egne.
Sidste weekend kom vores jordemoder endelig på besøg.
Maja valgte at blive på overnatning fra lørdag til søndag så vi havde god tid til at vende tanker og sætte dem rigtig på plads og ikke mindst snakke om alt muligt andet også. For det er jo også alt det andet der fortæller hvilke mennesker vi er og hvilke valg vi træffer i livet og ikke mindst hvorfor.
Mine svigerforældre havde tilbudt at komme til formiddagskaffe med friskbagt rabarbercrumble-kage og vi takkede JA, da det var en oplagt mulighed for dem også at møde Maja. Mine svigerforældre var også med ved Vitus' fødsel og havde tjansen at passe på de store børn nedenunder. Jeg har fantastiske svigerforældre! Mine egne forældre døde for 8 og 10 år siden, så at have svigerforældre der har taget mig til sig som deres egen er lidt at vinde i lotto. Jeg husker da vi kom hjem fra hospitalet med Vitus, var huset bare cleanet! Der var ryddet op efter den forsøgte hjemmefødsel, fødekaret var tømt og ryddet væk og der var lavet mad selvom vi ikke havde været væk ret lang tid. Det skal lige siges at den største af ungerne havde valgt at ligge sig med opkast/omgangssyge samtidig med jeg fik veer aftenen før, så de havde været oppe hele natten!
Nå tilbage til jordemoderbesøget....
Om eftermiddagen inviterede vi Maja en tur ud til et af vores absolutte favoritsteder på denne jord.
Et lille stykke af paradis ikke langt fra hvor vi bor. Danakilde er ejet af nogle rigtig gode venner vi har og det er som et andet hjem for os. Der er så meget healing og kærlighed på dette sted. Det er her min fremtidige mavevelsignelse skal holdes (mere om det i et andet blogindlæg) og når baby er født skal moderkagen begraves herude på et helt specielt sted. 🌳
Lørdag aften efter Vitus' sengetid, blev det endelig tid til første rigtige jordemoderundersøgelse. Vægten holder fint, jeg har endnu ikke rigtig taget på fra min udgangs vægt. Maven var 21 cm så baby vokser godt! Blodtrykket var fint, og baby sparkede jordemoderen i øret. Så også tjek på livligt barn! Vi aftalte at søndag formiddag skulle gå med rebozo og Spinning Babies og en snak med farmand om hans oplevelse af tidligere fødsel.
Søndag formiddag var Kenneth KLAR til at lære! Alt for at være mere en del af denne graviditet og jeg tror tanken om at han hjælper mig og nurser min til tider ret ømme krop, passer ham ret godt. 💪 Det er temmelig mandigt sådan lige at kunne "fikse" situationen når ens elskede har et ømt bækken eller som han fandt ud af; At kunne GØRE NOGET i fødslen, som faktisk kan betyde en stor forskel i, hvor let baby bliver født. Som en af mine egne klienter for nyligt skrev til mig, så var det der totalt WONDER-tørklæde hendes redning til sidst i graviditeten. Hun var udhvilet, havde ikke længere iskiassmerter, ingen lægkramper og urolige ben og ingen halsbrand efter jeg lærte hendes mand samme øvelser som Kenneth nu skulle lære.
Og han var GOD til dem! Det at han kender min krop så godt og jeg kender hans berøring gjorde, at det var så let at få det til at køre. Han lyttede til min vejrtrækning og arbejdede med den og tørklædet og jeg mærkede effekt med det samme! Her i begyndelsen er det bare The Three Sisters of Balancing vi arbejder med. Rebozo-sifting, forward-leaning inversion og sidelying release. Alle er brilliante for at skabe balance i kroppen og optimere barnets position i livmoderen. Men de kræver lidt styrke fra både Kenneth og jeg så her i begyndelsen er målet ihvertfald hver anden dag og så øge til HVER dag i tredje trimester. Det var så skønt bare at give HELT slip og lade en anden jordemoder tage over og instruere min mand. Så selvom jeg kender øvelserne til hudløshed, var jeg her "bare" den gravide. Det gav en hel anden oplevelse at mærke på egen gravide krop, hvordan de øvelser, jeg har vist til andre så mange gange før, pludselig gav en hel anden mening, når nu jeg kunne mærke forløsningen selv. ❤
Jeg havde nogle smerter i højre side af lænden/ballen som ikke helt blev forløst under øvelserne, så Maja tilbød akupunktur imens Kenneth kunne fortælle. Så der lå jeg så med antenner i røven til stor fornøjelse for Vitus som mente, man helt sikkert ville kunne styre mors numse med fjernbetjeningen til hans fjernstyrede bil!! 😂
Heldigvis har Vitus' fødsel slet ikke sat de samme spor i Kenneth som de har i mig. De vigtigste hjertepunkter for ham var at det var ham og jeg der var i fødslen sammen! At han var min primære og ikke jordemoderen. At han IKKE skulle tage sig af noget praktisk i huset og varte op. At vi fik ro og tid for os selv og så lidt forstyrrelser som muligt. At han fik plads i fødekarret og tog imod baby hvis det var muligt. ❤ Hvilken drømme-mand! Jeg blev helt rørt og fik våde øjne, som jeg lå der med mine antenner i numsen. 😆 Kønt syn!
For ikke så længe siden skrev en kær veninde til mig, om vi ville overveje om hun måtte deltage i fødslen. At vi betød så meget for hende, så hun ville gerne hjælpe, hvis hun kunne. Ifølge Kenneths ønsker var det som sendt fra himlen! Hun ville hjertens gerne sørge for kaffe/te, at bage fødselsdagsboller og sørge for næringsdrik til mig og lave efterfødselsmad. Hun kender også huset, så mangler vi et eller andet praktisk, så ved hun hvor det skal findes.
Det er efterhånden lidt af et team der kommer til at være her under fødslen! Så for vi har bedste mulighed for at skabe det føderum vi ønsker, har Kenneth og jeg aftalt at vi vil skrive et brev til alle der skal deltage i fødslen og et andet til de tætteste der gerne vil aflægge et barselsbesøg bagefter. De breve vil du kunne læse næste gang.❤
